English
MENU

Kunstnere

På NJORD kan du opleve en række højt profilerede musikere og kunstnere fra ind- og udland.


 

Aliisa Neige Barrière

Den fransk-finske violinist Aliisa Neige Barrière (f. 1995) har trods sin unge alder modtaget en lang række priser og udmærkelser. Den passionerede kammermusiker har deltaget i projekter og masterclasses i hele Europa og USA, og bevæger sig musikalsk fra barokken til den allernyeste kompositionsmusik. Læs mere

Ars Nova Copenhagen

ARS NOVA Copenhagen blev grundlagt i 1979 og har for længst etableret sig som et af verdens fineste vokalensembler. Ensemblets chefdirigent og kunstneriske leder siden 2003 er den anerkendte engelske dirigent Paul Hillier. Ensemblet har specialiseret sig i fortolkning af renæssancens polyfone kormusik og ny vokalmusik, der udføres med præcision og nerve og med en sound, som vækker opmærksomhed overalt i verden. Læs mere

Avanti! Chamber Orchestra

Det finske Avanti! Chamber Orchestra blev stiftet i 1983 på initiativ af Esa-Pekka Salonen, Olli Pohjola og Jukka-Pekka Saraste, og siden 1998 har klarinettisten Kari Kriikku været kunstnerisk leder. I dag er Avanti! kendt som et af de bedste ensembler for ny musik i verden og bevæger sig smidigt mellem alle genrer og stilarter. Avanti! arbejder tæt sammen med nogle af de fremmeste internationale dirigenter, solister og komponister, og har vundet en lang række priser og udbredt anerkendelse fra publikum og kritikere verden over. Læs mere

Bjarke Mogensen

Accordeonisten Bjarke Mogensen er en af de mest efterspurgte og alsidige musikere på den klassiske musikscene i Danmark. Hans repertoire spænder vidt; fra egne kompositioner til arrangementer af klassiske værker over folkemusik og til helt nykomponerede værker for instrumentet. Gennem sin nysgerrighed og pionérarbejde med sit instrument, har Bjarke inspireret til tilblivelsen af mere end 50 nye værker, hvilket har bidraget til en betydelig udvikling af instrumentets repertoire og udtryksmuligheder indenfor en lang række musikalske genrer. Læs mere

Clément Mao-Takacs

Den franske dirigent Clément Mao-Takacs debutterede som 15-årig på Salle Gaveau (Paris), og arbejdede efter sine studier i Nationaloperaen i Budapest (2002) samt i Roma Opera House i årene 2003-2008.

Mao-Takacs’ brede viden om forskellige stilarter gør ham i stand til at dirigere værker spændende fra det symfoniske repertoire til mere lyriske værker, og fra klassicismen til det 21. århundrede. Læs mere

Duo Harpverk

Duo Harpverk blev dannet i 2007 af harpenist Katie Buckley og percussionist Frank Aarnink. Duoen bestiller og opfører musik for harpe og slagtøj og har siden starten bestilt over 100 værker fra komponister i Island og over hele verden.

Selv om duoen opfører mange værker af erfarne komponister, er deres hovedfokus at bestille og opføre musik af de helt unge komponister fra både Island og resten af verden. Læs mere

Geirþrúður Ása Guðjonsdóttir

Islandske Asa Guðjónsdóttir begyndte allerede som treårig at spille violin og blev straks tryllebundet af instrumentet. I en alder af 12 år, blev hun optaget på Reykjavik musikkonservatorium, hvilket førte til hendes optagelse på det prestigefyldte islandske Kunstakademi.

Asas seneste optrædender inkluderer koncerter på ny musik-festivalen Dark Music Days i Reykjavik, ”Mostly Nordic Concert Series” i Seattle og sammen med det islandske Youth Orchestra. Læs mere

Hélène Navasse

Fløjtenisten Hélène Navasse er en af de absolut førende fløjtenister inden for ny musik i Danmark, og hun har i høj grad bidraget til udviklingen af det danske fløjterepertoire.

Navasse har vundet flere internationale konkurrencer, og har gennem tiden arbejdet sammen med en række af de mest velansete europæiske samtidsensembler, bl.a. MusikFabrik, Schönberg Ensemble, Asko Ensemble, Klang Forum og Athelas Sinfonietta Copenhagen. Læs mere

Jakob Hultberg

Dirigenten Jakob Hultberg er født og opvokset i Sverige og i dag bosat i Malmø. Hultberg har arbejdet med alle de større orkestre i både Danmark og Sverige, og har i en årrække arbejdet på Det Kongelige Teater i København. I 2015 gjorde han sin formelle debut på teatret med uropførelsen af Pelle Gudmundsen-Holmgreens opera Sol går op sol går ned samt på Den Kongelige Ballet med Svanesøen. Læs mere

Jakob Kullberg

Cellisten Jakob Kullberg er en af de mest synlige og stilistisk bredtfavnende unge, danske instrumentalister. Han har vundet adskillige priser, optrådt på store internationale festivaler og spillet sammen med højtprofilerede orkestre som The Royal Philharmonic Orchestra i London, Ensemble Intercontemporain, Bergen Filharmoniske Orkester og BBC Philharmonic Orchestras. Læs mere

Jean Baptiste-Barrière

Den franske multimediekunstner Jean-Baptiste Barrière (f. 1958) arbejder i sine værker med samspillet mellem musik og billede.

Han har komponeret musik til talrige multimedieshows og interaktive installationer, ligesom han skaber visuals til liveopførelser af en række komponisters værker. Læs mere

Jesper Sivebæk

Guitaristen Jesper Sivebæk er uddannet ved Vestjysk Musikkonservatorium hos Jørgen Bjørslev, Musikhögskolan i Malmö hos prof. Per Olof Johnson og Université Quebec i Montreal hos Alvaro Pierri. 

Sivebæk er særdeles virksom som solist og kammermusiker, og har vundet flere internationale solo-guitarkonkurrencer i Spanien, Italien og Frankrig samt førsteprisen i DRs Kammermusikkonkurrence, hvor han deltog med Scandinavian Guitar Duo. Læs mere

Josefine Opsahl

Josefine Opsahl har de seneste år markeret sig som en alsidig og innovativ cellist, både som solist og i forskellige kammerbesætninger, såvel som i improvisations -og lydkollektivet ‘We like We’, samt det progressive folkemusikensemble ‘Kottos’.

Josefine Opsahl er især tiltrukket af den ny kompositionsmusik, avantgardistiske udtryksformer og brug af elektronik samt improvisation, hvilket hendes musikalske virke tydeligt afspejler. Læs mere

La Chambre aux échos

Det Paris-baserede musikteater-ensemble La Chambre aux échos arbejder tværmedialt og skaber helt nye former for forestillinger, koncerter, oplæsninger, udstillinger og konferencer. Ensemblet er grundlagt af Clément Mao-Takacs og Aleksi Barrière med ønsket om at arbejde med en ny vision for musikteater. Gennem ambitiøse og gennemtænkte teater- og musikforestillinger skaber ensemblet et levende rum for kunstnerisk skabelse og interaktion. Læs mere

Margrét Árnadóttir

Den islandske cellist Margrét Árnadóttir er uddannet fra Reykjavik Concervatory of Music og The Juilliard School i New York.

Hun har spillet som solist i Islands symfoniorkester og Reykjavik kammerorkester, og har optrådt ved kammermusikkoncerter i Island, USA og Kina. Margrét Árnadóttir er i øjeblikket medlem af Islands Symfoniorkester samt Elektra Ensemble. Læs mere

Raija Malka

Den finske billedkunstner Raija Malka (f. 1959) bor og arbejder i Lissabon og Helsinki. Malka er uddannet fra School of Arts, Design and Architecture på Aalto Universitetet i 1985, og var endvidere på kunstnerophold på La Cité Internationale des Arts i Paris fra 1991 til 1996.

NJORD Biennale har bestilt et helt nyt værk af Raija Malka, som vil blive præsenteret på NJORD 2016. Læs mere

Richard Korn

Bassisten Richard Korn er medlem af Islands Symfoniorkester, solobassist i Reykjavik Chamber Orchestra og har optrådt i utallige opera- og teaterproduktioner. Richard Korn er endvidere bassist i Cynic Guru og Epic Rain. Læs mere

Robert Koller

Bas-barytonen Robert Koller har optrådt i en lang række af de vigtigste soloroller, herunder rollen som kong Cosroe i Siroe, Re di Persia af Händel med Venice Baroque Orchestra, hvilket førte ham videre til optrædener i Musikhalle Hamburg, i Zellerbach Hall i San Francisco samt som solist med Capella Reial de Catalunya, på Styriarte Graz, på festivalen i Ambronay og i basilikaen Vézelay. Læs mere

Theatre of Voices

Vokalensemblet Theatre of Voices blev grundlagt af sangeren og dirigenten Paul Hillier i USA i 1990, men er nu fast etableret i Danmark og benytter hovedsaglig danske og regionale sangere/musikere.

Theatre of Voices samarbejder med nogle af verdens bedste instrumentalister, og har i de seneste år har turneret i bl.a. Australien, Frankrig, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Portugal, Italien, USA, Danmark og Mexico. Læs mere

NJORD New Nordic Music Biennale 2016

Med fokus på klangfarver i musikken og farveklange i billedkunsten samler NJORD Biennale en række komponister, billedkunstnere, musikere, instruktører o.a. i nordiske samarbejder omkring tværkunstneriske projekter.

Festivalens program byder på fem koncertaftener og en udstilling, hvorigennem årets tema udfoldes.
Koncertformater og -indhold er afvekslende – fra stor operaopsætning over eksperimenterende ensemblekoncerter med visuals til intime solo- og duoopførelser.

 

Se trailer for NJORD 2016:

NJORD | 28. januar – 1. februar 2016 | København

NJORD Biennale er Københavns nye biennale for samtidsmusik og samtidskunst. Med fokus på klangfarver i musikken og farveklange i billedkunsten samler biennalen en række komponister, billedkunstnere, musikere, instruktører o.a. i nordiske samarbejder omkring en række tværkunstneriske projekter.

TILMELD DIG NYHEDSBREV